Københavns Vagtgruppe leverer Event Vagter til en lang række koncerter og events året rundt. Vi arbejder med de største arrangører og de stiller krav om professionelle samarbejdspartnere, der kan bidrage til den gode oplevelse.
Derfor går vi ikke på kompromis, når vi rekrutterer og uddanner vores Event Vagter. Vi søger mennesker, med hjerte på rette sted, der kan holde hovedet koldt. Mennesker der kan skabe tryghed og god atmosfære – blandt et hvert publikum.
Hos Københavns Vagtgruppe er tålmodighed og evnen til at lytte meget mere værd end de store overarme. Lige nu søger vi nye frivillige Event Vagter – uddannelsen til Event Vagt er normeret til 53 timer og indeholder blandt andet konfliktløsning, kommunikation, førstehjælp og selvforsvar. Uddannelsen har fokus på dialogbaseret løsninger og er meget praktisk betonet med meget scenarietræning.
Vores service dækker over en bred vifte af opgaver. Lokaliteterne kan være vidt forskellige, og begivenhederne varierer også. Derfor er det vigtigt, at vores vagter får al den nødvendige information omkring arrangementet, så de kan danne sig et overblik på forhånd.
Vi varetager opgaver ved arrangementer, såsom gymnasiefester, bryllupper, firmafester, sportsarrangementer, koncerter, diskoteksaftener, halfester, byfester m.m.
Et arrangement, som forløber planmæssigt, er et vellykket arrangement!
Overordnet tilbyder vi:
- At afværge episoder, som kan medføre uroligheder.
- At lokalet er sikkert at opholde sig i mht. fare for brand, våben m.v.
- At deltagere med uacceptabel adfærd bliver stoppet og bortvist.
- At forhindre salg og brug af euforiserende stoffer.
- At indgang og/eller udgang bemandes, og gæsters adgangskort kontrolleres.
- At yde eller sørge for førstehjælp ved akut opstået behov.
- At sikre en rolig afslutning på arrangementet inden for det tidsrum, som er annonceret.
Kontakt os i dag, og hør nærmere om vores event vagt ordninger.